Større bryster med saltvand eller silikoneimplantater

Saltvand eller silikoneimplantater, hvad skal du vælge?

Silikone
I Danmark er silikonegele det mest brugte fyld i implantater. Det har en meget elastisk karakter, der minder om brystvæv, og derfor har silikoneimplantater været populære i over 45 år.

Når et silikoneimplantat går i stykker, er det ikke muligt at fylde ny silikone i. Den frie silikone forbliver oftest under brystet, men den kan risikere at vandre med lymfebanerne eller lymfeknuderne, og kan give silikoneknuder i brystet. Efter mange store og fyldestgørende undersøgelser, er der endnu ikke fundet nogle sundhedsfarlige bivirkninger ved silikoneimplantater og implantater generelt.
Implantater indeholdende silikonegele fås både med ru og glat overflade.

Saltvand
Saltvandsimplantater har ligeledes været brugt i mange år, og mange synes, at de føles en anelse fastere end silikoneimplantater, og at de giver en lidt mere naturlig brystfacon. Til gengæld synes mange også, at de føles knap så naturlige som implantater med silikonegele, og de har en tendens til oftere at give folder. Skulle implantatskallen gå i stykker udskilles saltvanden med urinen i løbet af få timer.

Saltvandsimplantater kaster dog ikke så meget skygge ved røntgenundersøgelser, og det er derfor nemmere at foretage en god mammografi, når man skal tjekkes for kræftknuder. Implantater med saltvand fås ligeledes i både glat og ru overflade.